Lejlighedshotel

Lejlighedshoteller giver dig fuld frihed med mulighed for at lave din egen mad og masser af plads til hele familien eller vennegruppen. Det er en prisvenlig og fleksibel ferieform med en hjemlig følelse, tæt på lokale madoplevelser og ofte både pool og restaurant på området.
Lejlighedshotel

Når du bor på et lejlighedshotel, styrer du dagen helt selv og slipper for at tilpasse dig faste spisetider. Fyld køleskabet med frisk frugt og grønt fra lokale markeder, køb nybagt brød hos bageren og oplev både velkendte favoritter og nye smagsoplevelser i supermarkederne.

Stemningen er ofte mere personlig og familiær, da lejlighedshoteller som regel er mindre og nogle gange familiedrevne. For store familier eller vennegrupper er det et fremragende valg, da mange lejligheder nemt har plads til 4–5 personer.

Samtidig får du ofte adgang til den samme service som på almindelige hoteller med pool, restaurant og faciliteter på stedet. At vælge et lejlighedshotel er ganske enkelt en smart og meget prisvenlig måde at holde ferie på med maksimal frihed.