Hotellet har et solrigt poolområde med en hovedpool og en lille vandrutsjebane, der er åben et par timer om dagen, samt en separat børnepool.
Hotellets restaurant bliver et naturligt samlingssted for en god middag, enkle snacks, en god start eller afslutning på aftenen. Til de dage, du foretrækker at lave noget simpelt i lejligheden, finder du mindre dagligvarebutikker ikke så langt fra hotellet.
Offentlige busser ind til Alanya centrum passerer lige udenfor, eller du
kan tage en dejlig tur langs den smukke strandvej, hvis du foretrækker at gå. Vejen til centrum er fyldt med butikker, strandbarer og spisesteder. Hotellet
tiltrækker dem, der ønsker at bo tæt på stranden og lige uden for Alanyas
travle centrum.